Sporbyen Randers
Hvis man kender lidt til Randers, har man nok kendsskab til Scandia-området, som siden 1896 har været brugt af togvognsproducenten Scandia.
Visionen for Sporbyen Scandia er at det skal være et moderne knudepunkt. Selve byggeriet over 225.000 kvm., hvoraf 150.000 kvm. er bebyggelse.
Den del af byggeriet som HME bidrager til er delt op i to etaper, hvor HME foreløbigt har været med til at lave 66 boliger, mens yderligere 31 boliger er på vej som en del af etape 2.
Første etape blev afsluttet slut december 2020 og dækker over et bruttoareal på ca. 6.400 kvm og 510 kvm kælderarealer, byggeriet bliver opført med Arne Andersen Vrå A/S som totalentreprenør.
Hertil har HME leveret jord-, kloak-, beton-, murer-, belægning-, gartner-, og undergulventrepriser. Efter afleveringen af første etape er etape to netop startet op, hvor HME også leverer til.
Jord-, kloak-, beton,- dækker blandt andet over etablering af byggeplads, kloaker til byggeriet, fundamenter og terrændæk samt bundplade i kælderen. Murer og undergulve dækker over fliser og klinker på badeværelserne, etablering af undergulve på 1.-5. sal, samt skalmuringen på de 66 boliger, hvor der er blevet brugt omkring 170.000 mursten.
Belægnings- og gartnerarbejdet har bestået af belægning af fliser, beplantning af diverse hække og græs. HME´s 1. etape dækkede således over etablering af 66 boliger.
Anden del af byggeriet består af etablering af 31 boliger, hvor 15 heraf er andelsboliger. Etape 2 har et samlet areal på omkring ca. 3.400 kvm. HME leverer jord-, kloak-, beton-, murer-, belægning- og gartnerentrepriser.
Der forventes at bruge 110.000 mursten til skalmuringen, som ved 1. etape er bare en af de opgaver som HME løser for totalentreprenør Arne Andersen Vrå A/S
Byggeriet forventes at stå færdig og være indflytningsklar i slutningen af 2021.