Mekoprint – Lagerhal og P-plads
Funktionelt og simpelt må helt sikkert være nøgleordene for dette byggeri.
Udvidelse af lagerhal
Mekoprint oplever vækst og har derfor brug for at udvide med en ny lagerhal i forbindelse med den eksisterende fabrik. Som en del af lagerhallen skulle Mekoprint have støbt et maskinfundament, som skulle kunne bære en stor metalpresse.
Til dette fundament blev der brugt mellem 40 og 50 kubikmeter beton.
I forbindelse med hallen skulle der etableres en ny P-plads, læsserampe og et ind/ud lager. Projektet gennemføres i samarbejde med Mekoprint og Fjordens arkitekter.
Støbning af terrændæk til lagerhal 12-01
Fra start skulle støbningen af terrændækket allerede være gennemført 21-12-2021, men på grund af frost blev det nødvendigt at udskyde støbningen til januar. Som en del af tidsplanen blev der onsdag d. 12-01-2022 gennemført en større støbning af lagerhallens terrændæk. Denne støbning dækker over 2.400 kvadratmeter terrændæk og blev startet op som planlagt 06:00 onsdag morgen.
Betonen er udlagt som sætmålsbeton, der efterfølgende er pudset og glittet til senere behandling med epoxy. Til pudsning blev der brugt dobbeltglittere, der blev suppleret med to mindre glitter maskiner, som skulle sikre det ønsket finish på betongulvet. Terrændækket blev færdiggjort klokken 21 onsdag aften.
Den sidste kvadratmeter blev støbt klokken 16:00, hvilket betyder at den samlet støbning tog 10 timer inklusive pauser og flytning af pumpen. Herefter forsatte glitter-holdet et par timer efter for at få de sidste kvadratmeter beton gjort færdig. I alt blev der brugt 400 kubikmeter beton til dette terrændæk.
Samarbejde med leverandører
Denne støbninger udført i tæt samarbejde med Unicon A/S, som leverede beton af høj kvalitet gennem hele dage. På grund af støbningens størrelse havde vi en ekstra pumpe tilgængelig i tilfælde af at der skulle ske et uheld og den første pumpe brød sammen.