Erfarne jord og kloakfolk til en stor renoveringsopgave i Randers søges

Vi har forrygende travlt hos HME A/S og søger derfor erfarne jord og kloakfolk til en stor renoveringsopgave i Randers.
Du vil blive en del af et team, der arbejder med både større og mindre opgaver inden for kloak- og anlægsarbejde, med et særligt fokus på renovering i Randers-området.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har et bredt kendskab til jord og kloakarbejder. Det er vigtigt, at du har erfaring med at køre maskine, som for eksempel mindre gravemaskiner og minilæsser, men at du også er klar til at give en hånd med manuelt, når opgaven kræver det.
Som person er du god til at samarbejde med både kolleger og andre parter på byggepladsen. Du er omstillingsparat og trives med at løse forskellige typer af opgaver. En uddannelse som anlægsstruktør er en fordel, men ikke et krav. Det er en fordel, hvis du bor i eller tæt på Randers Kommune.
Hvad skal du lave?
Dine arbejdsopgaver vil primært være relateret til vores renoveringsprojekt i Randers, hvilket blandt andet kan omfatte:
- Separatkloakering på udvendig side af bygninger
- Opretning til belægninger
- Indvendig kloakering af bygninger
- Nedgravning er diverse forsyningsledninger
Hvad tilbyder vi?
HME A/S er en moderne virksomhed i konstant udvikling med de nyeste processer og metoder inden for branchen. Vi tilbyder dig:
- En attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
- Dygtige og kvalitetsbevidste kollegaer
- En god og uformel omgangstone
- Personaleforening og sociale arrangementer
Lyder dette som noget for dig, og har du lyst til at være med til at løse spændende opgaver i Randers? Så send din ansøgning til:
Anders Munk
Tlf: +45 40 70 88 04
Mail: amunk@hme.dk
