​HME er en virksomhed i vækst, derfor søger vi en velkvalificeret landmåler til vores team.

Hvem er vi:

HME A/S Byg og Entreprenør blev grundlagt i 1975 og er i dag en virksomhed i massiv udvikling. Vi arbejder med cirka 75 medarbejdere indenfor alle bygge og anlægsopgaver. Vi har gennem årerne udviklet os fra at være en lokal og regional virksomhed til nu at have byggeprojekter i gang i hele Danmark. Vi sætter en stor ære i vores faglighed og arbejder altid ud fra bedste kvalitetsniveau.

Det forventer vi:

Da vi er en travl arbejdsplads med mange deadlines og projekter i gang på samme tid, forventes det, at du er en person, som er i stand til at have mange bolde i luften, og med en bred forståelse af byggeriets mange facetter. Vi forventer, at du er ansvarlig og resultatorienteret, samt selvstændigt er i stand til at varetage projekter på virksomhedens vegne. Vi har brug for dig, som har overblikket til at arbejde som en konstruktiv selvstændig landmåler, er udadvendt og formår at kommunikere klart med alle involverede parter i en byggeproces.

Som landmåler hos os vil dine opgaver blive delt mellem planlægning og administration fra kontoret i Hornum, samt diverse opgaver inden for faget ude på byggepladserne. Derudover forventes det, at du er i stand til at samarbejde tæt med de øvrige medarbejdere for at få sikre, de mest effektive byggesager lige fra kalkulation til projektet står færdigt. Foruden dét er koordinering og samarbejde på tværs af organisationen samt overholdelse af interne såvel som eksterne krav af stor betydning for os, og vi forventer derfor, at du på alle områder går op i god kvalitet. Arbejdsopgaverne vil blandet andet består i afsætning på byggesagerne, kalkulation og mængdeberegning til tilbud, bearbejdning af maskinstyringsfiler, kvalitetssikring på byggesager, dokumentation samt prissætning af opgaver og evt. byggestyring.

Derudover skal du være flydende på dansk i skrift og tale.

Det tilbyder vi:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med frihed under ansvar. Du kan som landmåler hos os være med til at forme din egen arbejdsgang, hvor du kan være med til at præge udviklingen, med de nyeste metoder inden for faget. Du får en alsidig hverdag hvor, der gennem spændende opgaver er mulighed for faglig såvel som personlig udvikling. Vi tilbyder dig et trygt og godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, som altid er til at spare med. Der vil være nyt udstyr samt bil til rådighed.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der afholdes løbende samtaler.

Du bedes sende din ansøgning inkl. CV til Johnny Mieth på mail johnny@hme.dk

Kontakt:

Ved yderligere spørgsmål rettes henvendelse til Johnny Mieth på mail johnny@hme.dk eller tlf. 40 70 88 08

Kørekort:

B (Almindelig bil)

Ledige stillinger: 1

Vi ser frem til at høre fra netop dig

Følg os på Facebook​

Følg med i de sidste nyheder,  opdateringer og se billeder fra vores arbejde fra HME Byg & Entreprenør.

​Telefoniske åbningstider

​Vi er altid mulige at fange på telefonen, hvis du skulle have nogen spørgsmål eller forespørgsler til noget af det arbejde, vi udfører. 

Ring til os 98 66 11 00 

Man-Tor. kl. 7:30 - 16:00

Fredag kl. 7:30 - 14:00

Kontaktinformationer

HME A/S

Evaholmvej 24, Hornum 

9600 Aars

Tlf.: 98 66 11 00

E-mail: info@hme.dk 

Faktura mail: faktura@hme.dk

CVR: 25099796

Samarbejdspartnere